Første & andet besøg

Ved det første besøg i Hørecenter Storstrøm får du foretaget en grundig høretest i et lydisoleret rum. Denne høretest danner senere grundlag for indstillingerne i høreapparaterne. Efter høretesten vil vi i samråd med dig finde den løsning, der bedst opfylder dine krav, ønsker og behov. Alt afhængig af hvilke høreapparater du vælger kan leveringstiden variere fra 1 til 10 dage.

Ved det andet besøg tilpasses høreapparaterne og programmeres via computeren. Du får en grundig instruktion i brugen og vedligeholdelsen af dine høreapparater. Der aftales tid til finjustering og efterkontrol. Det varierer meget fra bruger til bruger, hvor mange gange der er behov for justering af høreapparaterne.

Der er 4 års justering af høreapparaterne inkluderet i prisen samt 4 års garanti. Vi står naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning ved behov.